Kandidaterne 2022
Mikael Busch
Sigrid Jørgensen
Sandie Langer Christensen
Jan Maintz
Dorthe Schmittroth Madsen
Rune Delfs
Calina Fuglsang-Damgaard
Anders Friberg
Liselotte Nymark Jensen
Bo Skibelund
Gudrun Beyer Paulsen
Anders Mark Andersen
Kresten Mouritzen
Malthe Stensgaard
Palle Rasmussen
Mikael Busch
Skole: Kolding Gymnasium
Alder: 59 år gammel
Fag: Mediefag, fransk og tysk
Løn- og arbejdsforhold: Aftaler frem for tidsregistrering
Efter en vis tøven stemte jeg ja til den seneste overenskomstaftale: OK21 er trods alt det første lille skridt i den rigtige retning siden den skelsættende overenskomst i 2013. OK13 “normaliserede” gymnasielærerne på den forkerte måde, dvs. gjorde dem til umyndige samlebåndsarbejdere. Nu er vejen endelig banet for mere normale forhold i positiv forstand. Nu fremstår muligheden for at indgå lokale arbejdstidsaftaler som en nærliggende løsning for rektorerne. Aftaler passer efter mit skøn bedre til arbejdet som gymnasielærer end tidsregistrering.
Institutionel og faglig integritet
Der skal herske respekt om den enkelte elev og de enkelte ungdomsuddannelser, som hver især kan noget forskelligt. Der er grund til at advare mod forestillingen om en “fælles indgang” for alle elever – uanset om de skal være murere eller magistre. Der er desværre stærke kræfter, der arbejder for denne dagsorden.
Fagenes læreplaner skal være realistiske og ikke belastede af for mange uvedkommende benspænd: karrierelæring, teknologiforståelse, innovation etc. Jeg ser med skepsis på begrebet ”løfteevne”, som ved et kritisk eftersyn ligner en form for uddannelsespolitisk voodoo.
Ånds-, metode- og ytringsfrihed
Gymnasiet bør som en selvfølge være et sted, hvor der hersker en grundlæggende åndsfrihed. Hvor der frit kan tænkes, tales og træffes selvstændige beslutninger om pædagogik og didaktik. Det er desværre ikke altid tilfældet. Specielt i en nedskæringstid, der er kendetegnet ved tilbagevendende fyringsrunder, vil berettiget og nødvendig kritik af top- og mellemledelser ikke altid blive ytret. Ofte til skade for de pågældende institutioner. Der bør gennemføres en bred medlemsundersøgelse af omfanget af selvcensur i gymnasiet.
Sigrid Jørgensen
Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Tysk, engelsk
Krav om tillæg – uden lønudvikling falder din livsløn og pension
Når man bliver offentligt ansat, forventer man, at ens løn stiger. Ca. 10% af lønsummen skal gå til tillæg i henhold til skolernes lokale lønaftaler. Vel at mærke gennemsigtige og retfærdige lønaftaler. Lokallønstillægget, der også er en form for anerkendelse, må ikke være forbeholdt bestemte fag eller aldersgrupper. Tjek din løn og lønstatistikken på gl.org!
Andre krav
GL´s enorme strejkekasse er forbeholdt GL´s medlemmer. Pengene skal forrentes bedst muligt, og nogle flere investeres i medlemmerne, f.eks. til en aftale om støtte til omskoling. GL-centralt skal også stille forslag om aftaler vedr. ret til længere orlov for 50+ eller bedre seniorordninger – andet og mere end de nuværende sølle ca. 400 kr. (2022). De færreste kan med det nuværende arbejdspres holde, til de er 70.
Krav om tid eller aftale
Skævbelastningen og merarbejdslotteriet skal bekæmpes. Vi har perioder med umulig skævbelastning, der i andre brancher koster i form af afspadsering og/løntillæg. Det er uacceptabelt for alle ansatte, incl. fastansatte deltidsansatte og vikarer. De færreste tør ytre sig af frygt for at blive afskediget; flere og flere stemmer med fødderne og går på deltid. Vi bliver et lavtlønsområde, når flertallet går på deltid, men arbejder på fuld tid. GL skal overalt indgå aftaler til forebyggelse af skæv arbejdsbelastning.
Det er ligeledes uacceptabelt, at vi hver især forventes at skulle indhente skemaaflysninger, selv efter sygdom. Syge-, omsorgs-, senior- og aftalte dage til vores efteruddannelse skal respekteres og prioriteres.
Og en opfordring: Støt din TR, TRs og AMR, for de støtter dig!
I øvrigt mener jeg, at vi i højere grad skal anerkende og støtte skolens krumtappe: tillidsrepræsentanten, suppleanten og arbejdsmiljørepræsentanten. Deres arbejde er blevet mere omfattende efter OK21, og deres aftaler om planlagte timetal og tillæg skal forbedres. En støtte til dem er en støtte til GL.
Stem på Liste 2!
Sandie Langer Christensen
Skole: VUC Lyngby
Alder: 36 år
Fag: Engelsk, dansk og italiensk
Mere aktivisme og mindre pragmatisme
GL har i en årrække prioriteret en meget pragmatisk tilgang til bl.a. overenskomstforhandlinger. Jeg vil arbejde for en mere aktivistisk tilgang, hvor vi ikke så let giver afkald på vores idealer for at undgå konflikt, men hvor vi i højere grad mobiliserer os og siger fra over for politikerne og ledelserne. GL skal genskabe lighed på løn- og arbejdsområdet, erstatte tidsregistreringen med centrale aftaler og arbejde for at afskaffe selvstyret, der skaber unødig konkurrence og ressourcespild i gymnasiesektoren.
Styrk arbejdsmiljøet
Gymnasielærere befinder sig i dag blandt de 5 mest stressede jobgrupper. Antallet af stressrelaterede sygemeldinger er stigende, og flere vælger at gå på deltid for at kunne fortsætte, mens andre ender i nedslidende vikariater. Massive nedskæringer viser sig også i form af øget jobusikkerhed, hvilket skaber et yderligere pres. GL skal øge indsatsen på arbejdsmiljøområdet markant. GL’s sekretariat skal hjælpe og støtte TR lokalt.
Særlig indsats på VUC-området
Mange VUC-undervisere kæmper med voldsomme skævvridninger i skema og manglende stabilitet i planlægningen af deres arbejdstid grundet øget usikkerhed om holdoprettelser eller pludselige dubleringer. Ligesom løbende optag, stor aldersspredning og socialt og psykisk sårbare kursister stiller høje krav til underviseren. Derudover oplever VUC-undervisere en stor belastning i forhold til eksamen og censur. Her er det vigtigt, at GL centralt øger fokus på området og arbejder målrettet for at modvirke VUC-lærernes markant forringede vilkår.
Jan Maintz
42 år
Virum Gymnasium
Dansk, filosofi og samfundsfag
Til kamp for geninvesteringer, bedre arbejdsforhold, mere åndsfrihed og medbestemmelse
Gymnasielærere kan på trods af OK21 stadig pålægges mange hold – nogle steder helt urimeligt mange hold – og der er i det hele taget nok at kæmpe for de kommende år.
Jeg har i en årrække haft en lang række indlæg i landets aviser, debatteret med politikere og kæmpet imod nedskæringerne på gymnasierne og markedsgørelsen af dem – både i form af taxametersystemet, konkurrence-tænkningen og et snævert fokus på aktuelle markedsbehov frem for vidensniveau og dannelse.
Hvis jeg bliver valgt ind i GL, vil jeg kæmpe for:
- at der bliver ført penge tilbage til sektoren. Det er muligt, hvis vi intensiverer presset – både via samarbejdet med AC og gennem lobbyvirksomhed mv. Fra 2016-19 blev vi beskåret med 11,7 %. Af alle fastansatte stx-lærere er 29 % nu på deltid – 2/3 af dem angiver arbejdspresset som årsag. De 11,7 % er for voldsomt, da de dræner lærerne for det overskud, der skaber god undervisning.
- at alle lærere får overblik over deres opgaver, gennemsigtighed og fast forberedelsesfaktor.
- at vi får mindre topstyring og mere medbestemmelse. Der er for lidt fri kritisk debat på skolerne og lyst til at kritisere. Min analyse af problemet og løsningsforslag kan du læse på Altinget.dk.
Vi skal også have en undersøgelse af ytringsfriheden, både mht. ledelsesniveauer og emner i undervisningen.
- at vi bevarer den særlige profil for hhv. HF, HHX, HTX, EUX og STX. Deres forskellighed er en styrke. STX skal ikke forlade sit oprindelige fokus på videnskabsfagene og almendannelse.
- at vi får ændret taxametersystemet til penge pr. påbegyndt elev eller pr. klasse. Det ville give færre ressourcer brugt på fastholdelse og markedsføring og mere faglighed og lærerautoritet.
- at vi kommer af med grundforløbet, som er uhensigtsmæssigt for både elever og lærere. I det hele taget bør GL kæmpe mere aktivt mod støj, buzzwords og retningsløs digitalisering.
Mere klassiske dyder er værd at tage med ind i fremtiden.
Dorthe Schmittroth Madsen
Skole: VUC Djursland
Alder: 40 år
Fag: tysk, historie og filosofi
DIT ARBEJDSMILJØ ER MIT ARBEJDSMILJØ
Et godt arbejdsmiljø betyder alt for dig, din trivsel og for hvordan du fungerer som underviser. Hvis arbejdsmiljøet er godt, dér hvor du arbejder, tænker du måske ikke så meget over det i din hverdag, men hvis et eller andet ikke fungerer, som det skal og du mistrives, så kommer det på et tidspunkt til udtryk. Nu er spørgsmålet så, hvem går man til?
Jeg arbejder for, at der er en kultur, hvor man trygt kan gå til sin tillidsrepræsentant (TR) med den eller de udfordringer man har, samtidig med, at der er en klar forventning om, at man bliver hørt og der bliver taget hånd om de udfordringer man har.
TILLIDSREPRÆSENTANTEN SOM VORES TALERØR I LEDELSEN
Ligeledes er det vigtigt for mig, at TR først og fremmest er dit og vores talerør til ledelsen, TR, som kæmper for bedre løn og arbejdsvilkår for dig og ikke omvendt.
Jeg har selv oplevet, hvordan et lærerværelse midt i en stor fyringsrunde skulle vælge (ny) TR og TR-suppleant, da vi havde kampvalg. Valgresultatet blev, at TR og TR-suppleant blev væltet, men trods valgresultatet var de nyvalgte handlingslammede, fordi deres 2-årige funktionsperiode starter 1. august ifl. GL´s Love
ET KAMPVALG MELLEM TR SKAL UDLØSE ET HURTIGERE SKIFT
Mit forslag til lovændring er: Når der ikke sker genvalg, må de nyvalgte (kunne) træde til 1. maj. Det vil betyde, at overgangen fra den ene TR til den anden forkortes med tre måneder. Nyvalgte vil på denne måde hurtigere kunne fungere som medlemmernes talerør. Desuden mener jeg, at det er vigtigt, at GL´s Love indeholder retningslinjer for, hvad der sker, hvis TR går eller bliver væltet.
Et godt arbejdsmiljø er og bliver min mærkesag. Jeg er optaget af at tage ansvar for dem, som har brug for et stærkt talerør ind i ledelsen. Jeg brænder for at styrke og tydeliggøre GL både på lærerværelset, over for dig som medlem og i særdeleshed over for ledelsen, så vi sammen kan arbejde for dit og vores arbejdsmiljø. Derfor stiller jeg op til hovedbestyrelsen.
Rune Delfs
Skole: Niels Brock & KVUC
Alder: 28 år
Fag: Tysk & Mediefag
Fokus på digitalisering og dens udfordringer – det er fremtiden på godt og ondt
Som tysk- og mediefagslærer har jeg selvfølgelig en ambivalent holdning til det digitale – jeg er bevidst om de nye muligheder, men ser også de store udfordringer, denne tendens udsætter underviserne for. Og ja, det er fagre ny verden, der allerede i flere år har været en uundværlig del af klassen med it-udstyr, computer, mobiler samt digitale læringsplatforme og databaser.
Muligheder for efter-/videreuddannelse og sikring af metodefriheden
Ved siden af vores formidling af faglig viden skal vi også mestre it-didaktiske færdigheder. Det forudsætter tid til efter- eller videreuddannelse, som mangler.
Jeg vil i den forbindelse pege på vores metodefrihed og understrege, at der ikke bør indføres krav om implementering af læringsplatforme. Digital detoxing i klasserummet skal ligeledes være en mulighed.
Sociale kompetencer – offline
Selvfølgelig er det stadigvæk gymnasielærerne, der til en vis grad skal skærpe eller uddanne eleverne i digitale kompetencer, så de klarer sig på arbejdsmarkedet og opfylder de behov, nutidens og til dels fremtidens samfund har, men samtidig skal eleverne tilegne sig vigtige sociale kompetencer i klasserummet.
En særlig strategi for fremmedsprogfagene
Digitaliseringen rammer især fremmedsprogfagene. Der er en særlig udfordring med maskinoversættelser. Kollegerne diskuterer det hver gang, der er en fagkonference. Vi bliver nødt til at formulere en fælles holdning og udvikle en fornuftig strategi.
Den digitale verden kan og skal ikke udelukkes fra klasserummet, men jeg vil kæmpe for, at digitaliseringen, denne fagre verden bliver en positiv ressource for os gymnasielærere fremfor en dystopi.
Calina Fuglsang-Damgaard
Skole: Nørre Gymnasium
Alder: 50 år
Fag: Matematik og fysik
Balance i arbejdslivet
Stressstatistikken og antallet af gymnasielærere, der vælger at gå på deltid for at klare hverdagen, taler sit tydelige sprog. Arbejdsmiljøet er presset, og det har for en del gymnasielæreres vedkommende store konsekvenser for deres daglige trivsel, helbred og økonomi.
Det seneste årtis nedskæringer mærkes, og GL skal arbejde for økonomisk genopretning, og for at ansvaret for at finde løsninger på at få arbejdslivet til at hænge sammen ikke lægges over på de individuelle medarbejdere. Tidsregistrering er ingen løsning på, at arbejdstiden ikke rækker til opgaverne.
Det er vigtigt at sikre gymnasielærerne muligheden for en jævn arbejdsbelastning gennem året, uanset fag og uanset om der er tale om stx, hf, htx, hhx eller eux. Grundforløbet og SRP/SOP er store bump på arbejdsåret og bør ændres.
For presset eksamen
Eksamensperioden er blevet beskåret, og tiden er allerede presset. Pga. corona har vi endnu ikke set det fulde program for eksamen udfoldet efter 2017-reformen, men tidspresset venter forude. Mange obligatoriske årsprøver, nye krav i læreplaner og SRP lagt ind i eksamensperioden presser gymnasielærerne mere end før, og man risikerer, at det går ud over kvaliteten af eksamen, retssikkerheden og den nationale standard. Eksamensperioden skal justeres, og der skal være et blik for, at der er afsat rimelig tid til alle arbejdsopgaver.
Tillid til gymnasielærerne
Når reformer medfører detailstyring gennem læreplanen og tilhørende vejledning, virker det som et udtryk for mistillid til gymnasielærernes evne og vilje til, at vi kan undervise i vores fag.
Matematik B på stx og hf har er blevet tæt pakket med krav om at øge fagligheden, men med det modsatte resultat. Der er nedsat en ekspertgruppe til at se på matematikfaget; det er vigtigt, at en justering af 2017-reformen kommer til at afspejle tillid til gymnasielærernes faglighed og kompetencer, ikke mindst til deres metodefrihed.
Anders Friberg
Skole: Gentofte Gymnasium, Alder: 58 år
Fag: Kemi og biologi
Det offentlige selveje har spillet fallit
– senest i aftalen af 10. juni 2021 om elevfordeling. Børne- og undervisningsministeren har sagt, at gymnasiet skal være lokalsamfundets ”bankende hjerte”. Det harmonerer dårligt med at sende elever ud af lokalområdet. Man løser måske et problem, men sår samtidig nye. Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder udtaler i Gymnasieskolen d. 26. april 2017: ”Det er ikke altid i samfundets interesse at konkurrere om, hvem der kan lokke flest elever til med eksotiske fagkombinationer og drukfester. Og jeg vil også gerne advare mod altid at se på vækst som et succeskriterium.” Der foregår et massivt ressourcespild, hvor skattekroner, der skulle gå til undervisning, ødes på indbyrdes konkurrence skolerne imellem med konsulent- og reklamebureauer som de eneste vindere. Konkurrencen er dyr for samfundet og dårlig for elever og lærere. Enten må konkurrencen sættes fri, eller også må selvejet afskaffes. Jeg går ind for det sidste.
Sager som VUC SYD og Næstved Gymnasium viser, at der er brug for en mere overordnet styring af hele gymnasiesektoren. At der er brug for at se nærmere på sammensætningen af bestyrelser og deres ansvar.
Centrale aftaler
Mange steder mangler der gennemsigtighed i løn- og arbejdsvilkår, og lokalløn kommer ikke til udbetaling. Derfor skal GL arbejde for centrale aftaler, der sikrer den nationale standard og de ansattes retssikkerhed.
Økonomi
De seneste års nedskæringer på gymnasieområdet har udhulet arbejdsglæden og medført, at mange gymnasielærere lider af søvnbesvær og andre stresssymptomer. Vi skal have arbejdsglæden tilbage.
Derfor skal GL arbejde for økonomisk genopretning.
Liselotte Nymark Jensen
Skole: Herlufsholm Skole, Alder: 48 år
Fag: Oldgræsk, oldtidskundskab, idræt og dansk
Stigende arbejdspres og høje følelsesmæssige krav
Jeg brænder for at skabe en bedre hverdag for gymnasielærerne. Jeg mener, at de forhold, som mange af medlemmerne arbejder under ude på gymnasierne, kun er blevet dårligere og dårligere. Det åbenlyse er, at man generelt har alt for mange hold og opgaver, der ikke på forhånd er defineret. Der er ikke kun høje krav til den faglige og pædagogiske undervisning, men også i stigende grad til elevpleje. Rigtig mange af de unge mennesker har det svært, og det er vi nødt til at forholde os til, men vores arbejdsforhold gør, at vi ikke har tiden til at gøre dette arbejde ordentligt.
Skæv arbejdsbelastning
På grund af den skæve arbejdsbelastning arbejder mange rigtig meget i perioder. Uger på mellem 50 – 60 arbejdstimer er ikke unormalt, og det giver en rigtig usund balance mellem arbejde og privatliv. Man kan ikke afspadsere efter et ekstremt presset efterår til maj-juni. Jeg oplever, at flere og flere kollegaer bukker under for presset, da man er så hårdt spændt for. Det, synes jeg, er helt uacceptabelt. Den manglende tid til faglig fordybelse resulterer også i udbrændthed, og i at særlig kvinderne må gå på deltid for at klare jobbet. Jeg tror desværre, at det bliver svært at løfte problemet med de kvartalsmæssige samtaler, men lad os håbe, at det kan rykke noget. Jeg så gerne, at det blev et krav, at der skal aftales tid på alle opgaver, for efter OK13 er der mange steder ingen grænser for ekstra opgaver.
Reelt ingen syge-, omsorgs-, feriefridage eller barnets første sygedag
Efter OK13 blev det på rigtig mange skoler muligt at genplacere alle aflyste timer og derved nå op på 100 procent læsning af alle timer. På grund af de mange hold pr. kollega er det ofte meget vanskeligt at genplacere timerne, og mange stresser over dette under sygdom og føler sig nødsaget til at køre virtuel undervisning eller dropper efteruddannelse. Jeg synes, at man skal kæmpe for at få nogle klare regler på den front.
Bo Skibelund
Skole: Kolding Gymnasium, Alder: 59 år gammel
Fag. Musik, tysk og (tjekkisk)
To nedslag fra dagens nyheder i slutningen af januar
Hans Jørgen Schanz, professor emeritus på institut for Idehistorie, der døde d. 28. januar 2022, talte i et interview i Politiken i 2017 om landets mentale tilstand. Og det aldeles uden omsvøb: ” Det står fandeme skidt til med kultur og ånd i Danmark”. Vi er ganske vist blevet rigere, fortsætter han, men vi er også blevet navlepillende og testfikserede.
Selvfølgelig kan man ikke 1 til 1 oversætte Schanz’ ”analyse” til situationen i gymnasieskolen. Men hvor meget fylder ånd og kultur egentlig på vores skoler, kunne man spørge. Er gymnasiet ikke siden reformen og mutationerne i løbet af nullerne blevet stadigt mere orienteret mod effektivitet, løfteevnetænkning og kompetencetilegnelse. Et slags mentalt fitnessrum for lærere og elever. Vi har i stadig højere grad skrevet begreber som ånd og dannelse ud af ligningen, fordi det reformerte gymnasiet i sin nuværende form er ude af stand til at håndtere dem. Se f.eks. hvordan det er gået de musisk-kreative fag og fremmedsprogene. De er blevet halveret, beskåret og skåret ned igen. Ånd må eleverne tilegne sig, når de kommer på universitetet, synes tanken at være. Men gymnasieskolen er dér, hvor ånd og kultur skal dyrkes – og styrkes.
Det andet nedslag handler om penge. En ny analyse fra tænketanken Kraka fra slut januar konkluderer, at de offentligt ansatte halter bagud i løn i sammenligning med det private. Der er givetvis andre grupper i det offentlige, der med eftertryk vil pege på deres behov. Men alle gymnasielærere har oplevet et stigende arbejds- og forventningspres gennem de senere år. Derfor er det afgørende, at GL går aktivt ind og kæmper gymnasielærernes sag, hvortil hører en substantiel forhøjelse af adjunkt/lektortillægget.
Gudrun Beyer Paulsen
Skole: Høje Taastrup Gymnasium, Alder: 57 år
Fag: Biologi, bioteknologi og kemi og arbejdsmiljørepræsentant
Akademisk arbejde
Gymnasielærerjobbet er et akademisk arbejde, og der skal værnes om vilkår for lærernes og elevernes faglige udvikling både på det alment gymnasiale område og på erhvervsgymnasierne. Der skal herske respekt om lærerens faglige og fagdidaktiske kunnen, og der skal være tillid til, at gymnasielærerne i samarbejde med eleverne kan gøre undervisningen aktuel og nærværende, uden at læreplanerne skal omskrives i tide og utide pga. modeluner.
Løstansatte
Løstansatte og ansatte uden pædagogikum skal sikres mulighed for opkvalificering også under kortvarige ansættelser. Man skal kunne tage dele af pædagogikum fx fagdidaktiske kurser, så man står bedre rustet til fremtidige jobs og ikke konstant ender på bageste perron på grund af manglende pædagogikum.
Arbejdstid og arbejdsmiljø
Gymnasielærerjobbet har tendens til at blive sæsonarbejde med korte, afbrudte forløb på grund af grundforløb, NV, AP, ØG og PU samt ikke mindst på HF, hvor fx de praktiske fag skal afsluttes i løbet af et semester, og hvor der meget uhensigtsmæssigt ligger en eksamen midt i skoleåret. Det fører til voldsom skævvridning af arbejdsbelastning med eksamen og undervisning på samme tid i november og december. Det er stressende for alle, og udbyttet står slet ikke mål med anstrengelserne. I grundskolen bør eleverne kunne træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse. Det første år af gymnasiet kan sagtens gøres forholdsvis mere ensartet med to eller tre hovedretninger og valg forinden af de musisk-kreative fag; derefter kan eleverne træffe valg om yderligere specialisering. Selvfølgeligt skal de få unge, der vælger at skifte retning kunne gøre det, uden at ødelægge det for de mange. Det har tidligere været muligt. GL skal være med til at påvirke rammerne for vores arbejde, så vi undgår de nedbrydende skævbelastninger, som stresser og medfører, at alt for mange kolleger vælger deltid.
Anders Mark Andersen
Skole: Frederikshavn Gymnasium, Alder: 45 år
Fag: engelsk, historie og psykologi
Tre gode spørgsmål til modparten
Siden 2013 har diskursen omkring gymnasiesektoren været præget af negativt ladede ord: ’nedskæringer’, ’arbejdsløshed’, ’arbejdspres’, ’bureaukratisering’, ’lønstagnation’ osv. Der er ingen tvivl om, at der gemmer sig en sandhed bag disse ord, en sandhed, som har mærket os alle.
Det har således ikke været ligetil at betragte sit job som meningsfyldt og vigtigt. Faktisk kunne man ønske sig, at diskussionerne, både nationalt og lokalt, kom til at handle om noget andet end det negative.
På Liste 2 kæmper vi for mange konkrete forbedringer, lokalt og nationalt; dem støtter jeg helhjertet. Men jeg vil også slå et slag for den ideologiske og retoriske kamp; vi skal blive bedre til at italesætte vores kvaliteter og til at udbrede kendskabet til vores indsats. I forbindelse med Coronakrisen har flere faggrupper formået at profilere sig selv. Måske kunne vi gøre noget lignende, for vi har trods alt også ydet et stort bidrag siden foråret 2020.
Jeg vil gerne pege på tre konkrete spørgsmål, som jeg mener at GL skal udfordre arbejdsgiverne på:
- Hvordan vil man sikre kvaliteten i den daglige undervisning, samtidig med at man konsekvent forringer lærernes arbejdsbetingelser?
- Hvordan sikrer man sig, at stillingen som ’gymnasielærer’ (for)bliver attraktiv, når man samtidig ringeagter gymnasielærernes indsats og gennemfører fyringsrunde på fyringsrunde?
- Hvordan skal fagfagligheden sikres, samtidig med at den enkelte lærer i stigende grad skal navigere i et hav af meningsløse regler og bindinger?
Det handler ikke om, hvad du og jeg mener om disse tre spørgsmål. Det handler om, at modparten begynder at forholde sig til dem. Og den mission støtter jeg helhjertet.
Kresten Mouritzen
Skole: HHX, SCU Skanderborg, Alder: 36 år
Fag: Informatik og historie
Den frie Gymnasieskole
Den danske gymnasieskole skal vedblive at være sin egen og ikke defineres af udefrakommende politiske ræsonnementer
Gymnasieskolen – som er HHX, HTX, HF, EUX eller STX er frie institutioner, ikke fordi de er selvejende, men fordi vi giver vores elever et frit rum til at møde verden.
Eleverne skal ikke lære om Historie, Biologi eller International Økonomi, fordi det giver dem et springbræt til et fremtidigt arbejde; de skal lære om det, fordi det har værdi i sig selv. Og sådan skal det fortsætte.
Der virker dog til at være mange ideer at holde fest for – men det bør vi ikke.
Alt fra ydre krav om Muhammed-tegninger som fast del af det såkaldte ”pensum”, til at bæredygtighed skal skrives ind i formålsparagrafferne og at samtlige elever bør have ”karrierekompetencer”.
Men det går ikke med alle de samfundskrav. Vi bør som fagforening forsværge alle forsøg på at få omverdens problemer lagt ind i skolen, fordi skolen er ikke ”virkeligheden”, eller ”fremtiden” eller andet politisk presserende. Gymnasiet er suspenderet fra virkeligheden og fremtiden, den er ophøjet og fjernet fra al den larm og acceleration, der findes i et ungt menneskes liv. Gymnasieskolen er et sted hvor elever frit kan beskæftige sig med ion-bindinger, høje bjerge, Den Franske Revolution, Herman Bang og andengradsligninger, uden ellers at være indsnævret af samfundets krav.
Det er denne frie vekselvirkning mellem eleverne og alle Verdens ting og processer, der er Dannelsens forudsætning.
Præmissen for Dannelse er den pædagogiske frihed, og den skal gymnasielæreren, såvel som fagforeningen holde i hævd ved at afvise diverse politiske agendaers indtrængen, i alt fra pensumlister til formålsparagraffer.
Det er ingen let kamp, men den er vigtig for os alle.
Malthe Stensgaard
Skole: Paderup Gymnasium
Fag: Fysik, astronomi og naturgeografi
Alder: 35 år
Jeg stiller op til valg, fordi jeg vil kæmpe for at forbedre vores arbejdsforhold og rette op på nogle elementer, som jeg betragter som fejlkonstruktioner. Nogle af mine mærkesager kan du se herunder.
Arbejdsvilkår:
Faste planlægningstal nedfældet i en aftale – De nuværende planlægningstal uden sammenhæng med den reelle tidsregistrering samt kriterierne for udbetaling af merarbejde er flydende; nogle opgiver endda at søge om merarbejde. Diskussionen om sektorens økonomiske ramme og vores arbejdsbelastning burde tage afsæt i erfaringer og viden, ikke i modpartens skøn. Geninvesteringer i sektoren er en nødvendighed for forbedrede arbejdsvilkår, da forberedelsestid er en forudsætning for kvalitet og god undervisning.
Kernefaglighed og metodefrihed:
Kernefagligheden er udfordret af pædagogiske modefænomener som fx karrierelæring, 21st century skills og computational thinking. Vores kostbare tid med eleverne burde i større omfang handle om kernefaglighed. Gymnasielærernes frie valg af materialer og metoder, giver en autentisk og bedre undervisning med mere fordybelse.
Justeringer af reformen:
Afskaf grundforløbet – Ulemperne ved grundforløbet vejer langt tungere end fordelene. Kravene i bekendtgørelser og love er vokset, så timerne kan kan med fordel føres tilbage til fagene, hvor der er brug for faglig fordybelse.
Færre studieretninger med flere valg i 3.g Der er for mange studieretninger med for store bindinger på A-niveau fag, det skal være muligt at opgradere et eller to fag til A-niveau i 3.g efter eget valg.
Reform af matematik – Den store IT-satsning i matematik og forøgelsen af antallet af obligatoriske emner er medskyldig i, at eleverne har mistet noget af den grundlæggende matematiske forståelse. Her mener jeg, at læreplanen skal ændres hurtigst muligt og fokusere på matematisk forståelse og metoder frem for gold instrumentel læring med IT-værktøjer.
Palle Rasmussen
Skole: GUX Sisimiut, Alder: 51 år
Fag: Historie og samfundsfag
Jeg har to altoverskyggende og sammenhængende mærkesager: at få stoppet New Public Managements ødelæggelser og helt reelt at få vores arbejdstid normaliseret. Det er de mærkesager, jeg har haft siden 2013.
Besparelserne på uddannelsesområdet og de deraf følgende ændringer fra oplysning, dannelse og selvstændig kritisk tænkning i den Humboldts-kontinentale model til målstyret og testbaseret udenadslære i den anglo-amerikanske er en af de absolut største trusler mod vores samfundsmodel. Det komplekse senmoderne samfund kræver oplysning, dannelse og selvstændig kritisk tænkning for at modvirke den omsiggribende ontologisering og konsekvenserne af denne: populisme, xenofobi, polarisering osv.
Jeg ønsker en økonomisk genopretning, så alle gymnasielærere har tid til at forberede ordentlig undervisning, tilpasset de enkelte klasser i stedet for at skulle dele forløb eller ”producere” og genbruge fælles forløb med enkelte kosmetiske justeringer. Det er ikke på nogen måde rimeligt, at politikerne udnytter vores engagement for eleverne til at få os til at arbejde gratis.
Jeg er ikke alene med de visioner, så hvordan adskiller jeg mig fra de mange andre fremragende kandidater? Mest af alt ved at være forhenværende håndværker og ved at dyrke kampsport med kopier af vikingevåben og tro på, at det nogle gange er nødvendigt at slås for sine mærkesager – uanset oddsene, også med uortodokse midler.
Vi akademikere er socialiseret til at tro, at man kan snakke om alt og finde en løsning. Jeg er overbevist om, at vi kun kan forhandle med politikerne fra en position af styrke og sammen med andre AC-organisationer, som vi deler fælles interesser med. Sammen er vi stærke; lader vi os dele, falder vi hver for sig. Det gælder for øvrigt også de forskellige gymnasiale uddannelser; vi er alle gymnasielærere og bør have lige løn- og arbejdsforhold.