Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet på ungdomsuddannelserne er over en årrække blevet mere og mere påvirket af en giftig cocktail af nedskæringer og arbejdsintensivering. Dertil kommer faldende elev-/kursisttal, og endelig ønsker mange en mere jævn arbejdsbelastning. Fx er en arbejdsbelastning på 20% over normen over fire uger uacceptabelt, især uden mulighed for afspadsering eller økonomisk kompensation.

Når man som gymnasielærer ikke kan opnå bedre arbejdsvilkår, har man i princippet kun to muligheder: Enten kan man gå ned i tid, eller man kan prøve at finde et andet job.

Samtidig peger det stigende antal deltidsansatte, vikarer og stressramte ikke på, at der er forbedringer på vej. Det bliver kun værre, for nedskæringerne fortsætter næste år også.

Som nyt liste 2-medlem vil mit hovedfokus være, at der skal ske markante forbedringer på disse områder og det skal være nu.  Vi er nødt til at bremse op omgående, så der kan ske en tilbagerulning af det forøgede timeantal og de reducerede forberedelsesfaktorer.

I forlængelse af dette, er det helt uacceptabelt, at vi i år 2018 befinder os i en situation, hvor især mange kvindelige ansatte i den fødedygtige alder må gå på deltid for overhovedet at overleve deres arbejdssituation. Risikoen for, at de kommer til at yde samme mængde arbejde som tidligere til en lavere løn og pension er overhængende, og det er absurd, at vi de facto har skabt et arbejdsmarked, hvori man enten skal prioritere, ikke at få børn, eller gå på deltid, fordi det ellers ikke mere er muligt at passe et fuldtidsjob med børn og stadig have en fornuftig work-life-balance. Som liste 2-medlem vil jeg kæmpe for dette, fordi konsekvensen i modsat fald bliver, at hele vores sektor bliver udhulet, fordi gymnasielærerne og de kvindelige ansatte ikke mere kan stå distancen.