Den danske model overlevede, men …

Under de langstrakte og vanskelige overenskomstforhandlinger tidligere på året blev der sat alvorlige spørgsmålstegn ved ”den danske model”. Er den højtbesungne model, hvorefter arbejdsmarkedets parter selv forhandler sig frem til et resultat – uden politisk indblanding – nu også tidssvarende? Organisationerne i den offentlige sektor stod sammen og sagde: ”Nok er nok!” Modellen overlevede. På et hængende hår.

Det betyder desværre ikke, at gymnasielærere arbejder under ordnede forhold. Den skelsættende ”normalisering” af undervisningsområdet i 2013, der i realiteten gjorde gymnasielærere til sammenbidte samlebåndsarbejdere i uddannelsesindustrien, er der endnu. Min modstand mod resultatet af OK13 er usvækket.

Frihed og forskellighed

Udover at arbejde for tilfredsstillende overenskomstmæssige rammer vil jeg arbejde for, at undervisernes frihed, myndighed og selvstændighed respekteres. Både i og uden for undervisningssituationen. Undervisning, faglighed og pædagogik er komplekse størrelser, som ikke lader sig indfange af effektmålinger og dataanalyser. Eller af tomme begreber som læring og kompetencer. Både elever, undervisere og samfundet er i virkeligheden bedst tjent med myndige, selvstændigt tænkende – og derfor forskellige – undervisere, som ikke blot stiller sig til rådighed for ”organisationen” og de stadigt skiftende modeluner.

Tavshedskulturen

Med stigende bekymring har vi set, at ytringsfriheden på gymnasieområdet er kommet under pres. Når ”ledelsesrummet” udvides, og skolerne samtidig pålægges besparelser, kræver det mod at ytre kritik. For hvem bliver fyret næste gang? For mig er det en mærkesag at bekæmpe tavshedskulturen.