Arbejdspladsens fysiske indretning betyder noget for os alle

Gør noget ved det!

Sammen med din arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og øvrige kolleger!

Vi kender det alle: Opmærksomhed og anerkendelse gør godt. Men det er ikke nok. Og slet ikke, når vi sidder og skal forberede os i en mellemtime med computeren på skødet! Vi ved udmærket, hvis de fysiske rammer lader noget (eller meget) tilbage at ønske.

Hvad skulle formålet med nye arbejdspladser være, og kunne man udnytte de givne kvadratmeter bedre? Hvad er lovkravene?

Det kræver en større indsats at udarbejde forskellige indretningsplaner, der flugter med gymnasielærernes behov og ønsker, end man skulle tro. Hele lærerkollegiet og SU/MIO skal inddrages. Alle skal ikke bare “føle sig”, men v æ r e inddraget.

Læs mere i “Inspirationsguide, Indretning af arbejdspladser til undervisere” udgivet sept. 2013 af DLF, Frie Skolers Lærerforening, GL, HL, Uddannelsesforbundet, BUPL og Bascon A/S. (Kan læses på “gl.org”.) Det skal tilføjes, at ikke alle indretninger er lige inspirerende. Tværtimod er der ind imellem skrækeksempler, som Arbejdstilsynet formodentlig ikke ville tillade. Men døm selv!

Større fokus på arbejdspladsen og dens indretning!

Det er på tide, at gymnasielærerne får (flere) ordentlige arbejdspladser, der tåler dagens lys! Og Arbejdstilsynets uanmeldte besøg!

GL-Listen foreslår, at GL – for at fremme de attraktive, tidssvarende og korrekte arbejdspladser – udskriver en arkitektkonkurrence, der tager udgangspunkt i konkrete lærerarbejdspladser!

 

Akustik i klasseværelserne

En faktor, der har stor indflydelse på koncentrationsevnen, er akustikken. Det har Essex-undersøgelsen bevist[i]. René Gummer[ii] skriver:
”En af Essex-undersøgelsens vigtigste konklusioner er, at når efterklangstiden i et klasselokale halveres, så falder elevernes støj til en fjerdedel eller mindre. … En af de markante faktorer i undersøgelsen var regulering af efterklangstiden – den tid, det tager en lyd at falde med 60 decibel. Undersøgelsen viste, at hvis efterklangstiden i et klasselokale reduceres fra 1,3 sekund til 0,3 sekund, så falder den uro, som eleverne selv skaber fra 64 decibel til 40 decibel. Lydmæssigt svarer det til forskellen mellem at befinde sig på travl gade med trafikstøj og en almindelig samtale i en dagligstue. For at understrege falder den lydstyrke, læreren bidrager med fra 72 decibel til 60 decibel. ”

Lydforurening i klassen

Eftersom alle lærere varierer deres undervisning  med både par- og gruppearbejde, er alle udsat for lydforurening. Den ”klassiske” klasseværelsesakustik betyder, at taleforståeligheden er 50% på fjerde række. Dvs. at eleverne på bageste række skal koncentrere sig langt mere bare for at skabe sammenhæng i det talte. Sidder der såkaldte ørebørn eller elever med ørepropper p.g.a. forkølelse, høfeber el. lign.(c. 30% af et hold), har de ekstra svært ved talegenkendelsen.

65 decibel og derover e r sundhedsskadeligt

En tysk undersøgelse har dokumenteret, at det gennemsnitlige støjniveau i en klasse er 65 decibel. Der skal noget til for at overdøve 65 decibel, og når støj går op, går pulsen også op. Desværre er det sådan, at 65 decibel er tærsklen for risiko for hjerteinfarkt. 

Ifl. Mai-Britt Beldam (Ecophon) er lærerne dem, der er mest plaget af støj. Desto mere forunderligt, at ingen gør noget ved at forbedre forholdene.

Alt taler for at forbedre akustikken – vi taler for handling!

Lydeksperten Julian Treasure har beregnet, hvad det koster pr. klasseværelse at forbedre akustikken: c. 25.000kr. Det er billigt, når man tænker på, at:

1. læringen øges,

2. indeklimaet forbedres væsentligt for både lærere og elever,

3. lærernes levetid forlænges.

Gør noget radikalt ved arbejdsmiljøet! Gør noget ved akustikken!

Lisbeth Vedel-Smith og Ulrik Lyng Vestergaard

(Medlemmer af GL´s hovedbestyrelse)